Vi lærer dig, hvordan du beskytter din Linkedin-konto.

Linkedin er et socialt medie, hvor du kan forbinde til folk i forskellige brancher over hele verden. Du kan holde dit netværk opdateret på, hvad du og din virksomhed laver. Linkedin kan have stor værdi i arbejdsmæssige sammenhænge, men ikke hvis andre får adgang til din konto. Det kan du sætte en stopper for ved at aktivere totrinsbekræftelse.

Sådan aktiveres totrinsbekræftelse på Linkedin:

1. Gå til linkedin.com og log ind med dine oplysninger.

2. Tryk på “Dig” øverst til højre og vælg “Indstillinger og privatliv.”

3. Klik “Rediger” under “Telefonnumre”. Tilføj dit mobilnummer og bekræft med den kode, du får tilsendt på SMS.

4. Gå ned til “Totrinsverifikation” og tryk “Aktiver.” Du bliver nu bedt om at bekræfte via en ny kode, der sendes på SMS.

Læs også vores guides til at aktivere totrinsbekræftelse på Facebook, Instagram, Snapchat, Google-konto, Apple ID og Dropbox