Fremmede magter vil med stor sandsynlighed forsøge at blande sig i danske valgkampe, mener Microsoft.
I løbet af 2019 skal danskerne til både folketingsvalg og valg til Europaparlamentet. Hos Microsoft ser man en stigning i forsøget på at angribe politiske organisationer i forbindelse med valgkampe. Det skriver Microsoft-chef Tom Burt i et blogindlæg.
Derfor stiller Microsoft sin sikkerhedssoftware gratis til rådighed for politiske organisationer i blandt andet Danmark.
Læs også: Sådan får du tusindvis af lydbøger med på ferien
– Vi mener, det er afgørende at organisationer, der spiller en afgørende rolle i den demokratiske process, har adgang til topmoderne cybersikkerhed. Vi ser stadig, at fremmede stater og andre forsøger at påvirke demokratiske valg rundtom i verden, også i Europa, skriver Microsoft-chefen.
Microsofts sikkerhedsløsning kaldet AccountGuard tilbydes nu i 14 europæiske lande.