Få mest ud af en hurtig fiberforbindelse
Indholdsfortegnelse
Er I flere i husstanden, som gamer online, streamer film og serier, surfer på nettet og hører musik online, stiller det krav til boligens bredbåndsforbindelse. For dig der har brug for maksimum ydeevne på din internetforbindelse, er fiberbredbånd den rette løsning.
Du kan få lynhurtig fibernetforbindelse på op til 1000/1000 Mbit/sekund. Det er dog de færreste privatpersoner, der er i stand til at udnytte internetforbindelser på 500+ Mbit/sekund, selvom de er bruger det både i privat og professionelt regi.
Herunder finder du inspiration til, hvordan du og boligens øvrige beboere kan få mest muligt ud af jeres lynhurtige fiberforbindelse.
Derfor er en fiberbredbåndsforbindelse på 500+ Mbit/sekund værdifuld
Det er de færreste af os, der er i stand til at undvære internetforbindelsen derhjemme. Vi bruger nettet til private anliggender i forbindelse med bank og kommunikation, og vi bruger det, når der er brug for underholdning, adspredelse og information.
Når du har flere aktiviteter, du bruger nettet til, spiller hastigheden på din bredbåndsforbindelse en afgørende rolle. Med langsomt internet skal du vente længere end nødvendigt på, at websites indlæses, og du kan opleve, at dine film, serier og musik ’hakker’. Med både begrænset download- og uploadhastigheder, skal du bruge flere unødvendige timer på at klare arbejdsopgaver eller få adgang til din underholdning.
En fiberbredbåndsforbindelse er løsningen for dig, der vil have de mest effektive, smidige og velfungerende arbejdsvilkår og internetbrug. Og med en af markedets hurtigste internetforbindelser, er der ingen i husstanden, som kommer til at lide under, at I er flere, der er på nettet på samme tid. Prøv det lynhurtige fibernet hos Fastspeed her.
Udnyt hastigheden og få mere for pengene
Selvom I er flere på nettet, der streamer film eller surfer rundt, vil det være krævende for jer at udnytte båndbredden til fulde. Det er værd at forholde sig til de muligheder, du kan gøre brug af, så du får mere for pengene hver måned.
Det kan kræve lidt tilvænning at ændre vaner, så båndbredden udnyttes maksimalt. Dog kan det komme dig til gode både praktisk, sikkerhedsmæssigt og økonomisk, at du ser på dine muligheder for at bruge båndbredde, som du allerede betaler for.
Her er rangeret 5 aktiviteter, som stiller store krav til en internetforbindelse:
- Backup i skyen med up – og download af filer, dokumenter, billeder og videoer.
- Streamingtjenester, som leverer film og serier i 4K.
- Gaming via internettet, hvor en stabil forbindelse af afgørende.
- Hjemmearbejde med video-møder i høj video – og lydkvalitet.
- Arbejde via cloud tjenester så som en website-editor, online designværktøjer og andet arbejde i apps, som kræver internetforbindelse.
Der kan være løsninger, som passer bedre til dig end andre. Med en stor familie kan muligheden for at give hvert et medlem af husstanden kvalitetsunderholdning være den bedste udnyttelse af bredbåndforbindelsen. For dig der arbejder hjemmefra eller er selvstændig, kan det komme til at få stor betydning for din hverdag, at du udnytter den hurtige fiberforbindelse ved f.eks. at gemme dine filer ’i skyen’.
Udnyt din fiberforbindelse og lav backup på alle dine betydningsfulde filer
Hvis du for alvor vil udnytte dit fiberbredbånd, skal du begynde at tage backup i skyen.
Har du billeder af børn, bryllup, runde fødselsdage og livets store begivenheder liggende på din PC? Hvis ikke du laver regelmæssige backup, kan et systemnedbrud eller hackerangreb betyde, at du mister alle de mindeværdige, uvurderlige og betydningsfulde billeder.
For dig der har eget firma og bruger computeren til arbejdsrelaterede opgaver, kan backup ligeledes blive den mest effektive løsning til udnyttelse af din fiberforbindelse. Og samtidig kan det sikre dig mod datatab og tabt arbejdsindsats – et mareridt for mange selvstændige.
Det er ikke kun i tilfælde af nedbrud, tyveri af PC eller angreb af ondsindede IT-kriminelle, at det giver rigtig god mening at gemme dine filer ’i skyen’. Det gælder både skriftlige dokumenter og filer i form af billeder.
Når du har dem liggende på en platform, som du kan tilgå fra en hvilken som helst digital enhed, slipper du for at have de store mapper med dokumenter eller billeder liggende på din PC.
Det vil helt naturligt tage meget plads, når du har mange mapper, der fylder på computeren.
Vælg den backup-løsning der passer til din livsstil
Der er mange privatpersoner og erhvervsdrivende, der vælger at have backup. Det giver mental ro og tryghed at vide, at skulle PC’en blive stjålet, er dine billeder og vigtige filer gemt eksternt. Om du bruger en ny computer til at gennemse mapperne, eller om du bruge dine mobile enheder til formålet, er helt op til dig.
Der er forskellige backup-løsninger for dig at vælge imellem. Om du vil have et produkt, hvor der automatisk sker synkronisering, når der uploades nye filer til dine mapper på computeren, eller om du vil kunne dele dine personlige mapper i skyen med andre, afhænger af dine behov.
Det kan være en god idé at undersøge de mange valgmuligheder og produktløsninger, når du vil have den back-up løsning, der matcher din livsstil.
På IT-borger anbefaler vi at tage et kig på den danske tjeneste Onlime.dk.
Få underholdning i særklasse til dig selv og familien
Udover backup i ’skyen’ er streaming et af de mest oplagte aktiviteter at gøre brug af, når du vil have mere ud af dit fiberbredbånd.
Der er et væld af streamingtjenester på markedet i dag, og du kender sikkert nogle af dem så som Netflix, HBO, Disney+, og TV2 Play. Flere af dem tilbyder streaming i 4K, og det er noget som vil øge din udnyttelse af din fiberforbindelse.
Det er nemlig kun med en fiberforbindelse med maksimal ydeevn, at alle medlemmer (og gæster) i boligen kan se deres favoritunderholdning i bedste kvalitet og uden forstyrrelser. Når du har fiberbredbånd på 500Mbit/sekund kan enhver se film, serier, sport og underholdning i Ultra HD – men selv om du streamede samtidig på mange enheder, vil du stadig blive nødt til at have gang i andre internetkrævende aktiviteter for at udnytte hele båndbredden.
Hjemmearbejdspladsen bliver måske en større del af vores liv
Coronakrisen har for alvor vist os styrken i at kunne arbejde hjemme og arbejde digitalt. Fordelene er ikke til at tage fejl af, hvor fleksibilitet er et nøgleord. Og selvom mange ynder deres arbejdsplads med kollegaer og fysiske møder, har arbejdsmarkedet med ét fået øjnene op for, at en kombination af fysisk fremmøde og hjemmearbejde kan være en optimal måde at arbejde på.
Arbejder man hjemme fra, er en stabil og hurtig internetforbindelse alfa og omega. Den kan sørge for, at du kan være med på et digitalt møde uden forstyrrelser, og at du kan uploade og sende filer og arbejde til dine kollegaer hurtigt og nemt. Derfor; hvis du har været vant til en hurtig internetforbindelse på arbejdet, gælder det om ikke at være begrænset på en teknikalitet derhjemme.
Hjemmearbejde kan hurtig kræve nogle ressourcer på dit hjemmenetværk, hvis du holder video-møder og sender filer frem og tilbage mellem dig og dine kollegaer. Og hvis du samtidig bruger en cloud tjeneste som f.eks. Google Drive, Onlime eller Dropbox, kan du ikke være foruden en stabil og hurtig fiberforbindelse.