Svindel florerer i stor stil på nettet.
Det gælder især for falske reklamer på ellers troværdige sider, som leder dig videre til en anden hjemmeside, der udgiver sig for at være et kendt medie eller hjemmeside.
Men hvordan spotter man en falsk reklame? Og hvad kan man gøre ved det, når man har opdaget svindel på nettet?
Der er masser af svindel på nettet
Indholdsfortegnelse
Der eksisterer et overflødighedshorn af svindelnumre på nettet. En af de mest udbredte teknik bygger på at udgive sig for at være noget, man egentlig ikke er.
Eksempler på den teknik er blandt andet brevet fra den nigerianske prins, der vil låne din bankkonto, phishing-mailen, der beder om dit NemID og svindelopkaldet fra et ukendt nummer, der udgiver sig for at teknisk support fra Microsoft.
Målet for alle svindelnumre er at få dig til at give dem private informationer eller endda bankoplysninger, som de kan bruge til at tømme din konto.
En af de mere udspekulerede eksempel af den type svindel er den falske reklame eller fupartikel.
Hvad er en falsk reklame?
En falsk reklame er en type online svindel, der har til formål at lokke besøgende på legitime hjemmesider til at klikke på en annonce, der foregiver at være en artikel eller noget sponsoreret indhold på den førnævnte hjemmeside.
Et af de mere udbredte svindelnumre, er falske reklamer eller fupartikler på bitcoin, den populære kryptovaluta.
I disse reklamer, der udgiver sig for at være artikler i populære aviser eller andre massemedier, optræder kendte mennesker, som anbefaler, at du køber bitcoins via deres portal eller på anden vis investere i bitcoins med det samme, da myndighederne eller bankerne er lige ved at gøre deres anbefalede teknik ulovlig.
Tirsdag d. 31. marts publicerede Ekstra Bladet en artikel om Karsten Ree, som var blevet brugt i en af disse fupartikler eller falske reklamer.
Artiklen gennemgår historien bag det populære svindelnummer og nævner blandt andet, at Jes Dorph-Petersen, Bendtner, Chili-Klaus og Anders ‘Anden’ Matthesen alle har fået brugt deres navn og billede i fupartikler om bitcoin.
Problemet er i mellemtiden, at da artiklen blev publiceret, havde Ekstra Bladets egen hjemmeside, EB.dk, en mere eller mindre identisk falsk reklame om bitcoins.
Fupartiklen påstår, at den danske skuespiller Nicolai Coster-Waldau har været i Go’ morgen Danmark og anbefalet en finte, som kunne gøre alle danskere til millionærer på under et halvt år. Som det var hændt for Karsten Ree, opfinder den falske reklame altså et interview af Coster-Waldau, som skal snyde de besøgende til at tro, at der
Som de fleste større hjemmesider, udvælger EB ikke de reklamer, der optræder på deres hjemmeside. De bruger ofte en annonceplatform såsom Google Ads til at vise reklamer fra tredjeparter. De kan dog godt vælge at forbyde enkelte reklamer eller afsendere, hvis de opdager, at der kan være tale om svindel.
Hvordan genkender man en falsk reklame?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kigger på en falsk reklame er der en række ting, du kan tjekke.
Ved at tage afsæt i den falske reklame for bitcoins, har vi udarbejdet en kort tjekliste, som kan hjælpe dig med at spotte falske reklamer og fupartikler.
1. Er URL’en korrekt?
URL’en (Uniform Ressource Locator) er selve hjemmesidens adresse.
På grund af den måde som internettet er bygget op på, er det mere eller mindre umuligt at lave en falsk URL, der er identisk med den side, som svindleren forsøger at efterligne. Det betyder, at du altid først bør tjekke URL’en. Vores hoved-URL er eksempelvis “www.it-borger.dk”.
Er alt før “.dk” eller “.com” i URL’en stavet korrekt? Er der blevet brugt et stort I, når det i virkelighed bør være et lille L?
I tilfældet med den falske reklame, der imiterer EB, består URL’en blot af en række tal og tilfældige bogstaver. De har altså ikke forsøgt at skjule, at du ikke længere er på EBs egen side.
På samme måde som du tjekker, hvem der står bag et fupnummer, kan du også vælge at slå en hjemmesides ejer op. Det kan du gøre via DKHostmaster’ WHOis-database. Her indtaster du blot en URL, hvorefter du får at vide, hvem der har registreret hjemmesiden.
2. Ser opsætningen eller grafikken lidt forkert ud?
Svindelhjemmesider er ofte blevet oprettet hurtigt.
De vil derfor også ofte være lidt grimmere end den side, de forsøger at imitere. Farverne kan være forkert, teksten kan være for lille eller for stor og logoet kan se lidt sløret ud.
Hvis du ofte besøger den hjemmeside, som svindelside efterligner, vil du derfor ofte kunne se mindre fejl og skavanker i det grafiske udtryk.
I eksemplet er der ingen andre reklamer, og selvom Ekstra Bladets logo optræder, er både menuen og tekstopsætningen anderledes fra almindelige EB-artikler.
3. Er der stavefejl?
Ikke alle staver perfekt. Det behøver ikke være et faresignal.
Men hvis der er tale om en avis, et massemedie eller en officiel statsejet hjemmeside, vil de fejl hurtigt blive fundet og rettet.
Falske reklamer og fupartikler har dog ofte store stave- og grammatisk fejl i både overskriften, brødteksten og menuerne. Det er, fordi de ofte er skrevet af ikke-dansktalende kriminelle i udlandet. Teksterne er ofte blevet skrevet på et andet sprog, og derefter kørt igennem et oversættelsesprogram.
I dette tilfælde har svindlerne blandt andet stavet “chok” forkert i annoncen, og Coster-Waldau er ikke et possessivt pronomen (med andre ord, så mangler der et ‘s’ i “Coster-Waldaus investeringer[…]”).
4. Er indholdet meget følelsesbetonet – og skal du skynde dig for at udnytte tilbuddet?
Falske reklamer og fupartikler spiller ofte på dine følelser.
De bruger kendte mennesker for at lokke dig ind, og fortæller dig bagefter, at nogen forsøger at holde en bestemt information eller teknik fra dig, så du er nødt til hurtigt at handle.
Formålet med dette er at få dig til at reagere instinktivt, i stedet for at overveje, hvorvidt noget faktisk kan være sandt.
I eksemplet truer artiklen med, at denne unikke mulighed er ved at blive forbudt af bankerne.
5. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det som regel tilfældet
I sidste ende er det tydeligste tegn på, at der er tale om svindel, hvis du bliver lovet noget, som lyder for godt til at være sandt.
Så spørg altid dig selv – lyder det her for godt til at være sandt?
Sådan får du en sikker handel på nettet
Ikke alle former for svindel på nettet minder om en falsk reklame. Du kan også blive snydt af falske webshops eller bedrageriske sælgere på de store køb og salgssider. Vi har derfor tidligere udarbejdet en guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du handler online.
Du kan læse den her, og gennemgå tjeklisten, hvis du frygter, at en salgsannonce, falske reklame eller webshop forsøger at snyde dig.
Anmeld svindel på nettet på Politi.dk
Hvis du er blevet snydt på nettet, kan du anmelde det på Politi.dk.
Du vil derefter blive bedt om at logge ind med dit NemID og oprette en sag.
Hvis du føler dig utryg over at skulle klikke på et link, kan du også skrive politi.dk i din browser og klikke ind på Selvbetjening under menuen. Her vil du kunne vælge Anmeld og klikke på it-relateret økonomisk svindel, hvilket vil tage dig til siden på Politiets hjemmeside, vi linker til foroven.
Svindel på nettet, som den nævnte falske reklame på EB, er efterhånden så udbredt, at politiet sidste år så sig nødsaget til at oprette et dedikeret center for it-relateret økonomisk kriminalitet, LCIK. De håndterer alle typer af svindelsager, heriblandt identitetstyveri, falske webshops, phishing m.v.
Som du kan læse i vores forrige artikel om emnet, har oprettelsen af centret været nødvendigt for at se større sammenhænge og mønstre, som ellers ville være skjult for de enkelte politikredse.
Ifølge en pressemeddelelse fra rigspolitiet fik de inden for det første halve år mere end 12.000 anmeldelser af it-svindel.
