WordPress er et af de absolut mest populære CMS (content management system) der findes. Faktisk er over 455 millioner hjemmesider lavet i WordPress, hvilket svarer til 62% af alle hjemmesider på internettet. Hver eneste dag, bliver der oprettet 500 nye sider i den gratis version, hvilket gør WordPress til verdens største CMS.
Foruden en web page builder som eksempelvis Elementor, Ninja Forms eller WooCommerce, (til dig der driver en webshop), er der tusindvis af forskellige plugins, du kan installere. Nogle er gratis mens andre koster penge, men du bør kunne klare dig med et eller flere af de over 58.000 gratis plugins.
Hvad end du har administreret en hjemmeside i mange år, eller først lige er startet, er der en række essentielle plugins du ikke kan undvære. I denne artikel har vi samlet 5, der alle kan hjælpe admins med at optimere deres hjemmeside, og gøre brugeroplevelsen endnu bedre.
Yoast
Indholdsfortegnelse
Yoast plugin’et er et af de absolut mest anvendte til WordPress. Yoast er et SEO-plugin, der er alfa omega for alle, der ønsker at rangere i de organiske søgeresultater på forskellige søgemaskiner som eksempelvis Google eller Bing.
Med dette plugin, har du eksempelvis mulighed for at skrive metatitel- og beskrivelse på alle dine URL’s. Ligeledes gennemgår Yoast din side med SEO-øjne, og hjælper med, bedre at opfylde en række kriterier, der øger chancerne for at rangere højt i søgemaskinerne. Dette kan ses i eksemplet nedenfor.
Hvis du ønsker at blive en smule klogere på SEO og hvilke faktorer som Google vægter højt, kan du læse mere i denne artikel.
Cloudflare CDN
Cloudflare CDN, som står for content delivery network, er guld værd for dig, der administrer en hjemmeside, der har “tunge” filer inkorporeret. Gennem dette plugin leveres de blandt andet tungeste filer, hvilket minimere belastningen af din egen webserver.
Fordelene ved Cloudflare er mange. Udover at dit website indlæses hurtigere, mindsker du også chancen for at din side går ned. Ved brugen af Cloudflare, sendes brugerne nemlig til en ekstern server. Dette er en fordel i tilfælde af nedbrud, da du ved brugen af Cloudflare, får adgang til mange webservere rundt omkring i verden. Ydermere bidrager plugin’et til sikkerheden på din hjemmeside, ved at vurdere hver enkelt brugers legitimitet. Dette er med til at forebygge mod eksempelvis DDoS angreb.
Cloudflare er et klokkeklart must have, og kan tilmeld downloades gratis. Der findes dog også forskellige betalte versioner, tilpasset både behov og størrelsen af dit website.
MonsterInsights
Det måske enkleste plugin på listen er MonsterInsights. Ikke desto mindre er plugin’ets funktion essentiel for stort set alle hjemmesider. Med MonsterInsights kan du nemlig forbinde din WordPress hjemmeside med Google Analytics. Dette er særdeles relevant, idet du med Google Analytics blandt andet kan tracke dine brugeres adfærd på siden, se hvor din trafik kommer fra og måle antallet af konverteringer.
Efter du gennemført installationen, kan MonsterInsights tilgåes fra sidebaren i WordPress. For at sætte Google Analytics op heri, vælger du blot settings og følger vejledningen. Husk at have dit Google login ved hånden, da du bliver bedt om at logge ind under opsætningen.
WP Rocket
Dette plugin er et såkaldt hastighedsplugin, der hjælper med at øge hastigheden på din hjemmeside. Loadingtider er noget der vægtes højt af både brugere og søgemaskiner. Indlæses din side, et billede eller video herpå for langsomt, mister du dyrebar trafik, der kan koste konverteringer, mens du bliver nedprioriteret i de organiske søgeresultater.
Med WP Rocket installeret, kan du sikrer dig, at alle filer på din hjemmeside, er optimeret og ikke trækker sidens hastighed ned. Funktionerne er mange, men her er nogle af de største fordele ved dette plugin:
- HTML caching.
- Fil optimering af HTML, CSS, javascript og Google fonts.
- CSS filer (minificere, kombinere og optimere).
- Medie optimering (billeder, video og iframes).
- Database optimering.
WP Rocket tilgås under indstillinger -> WP Rocket. Her kommer du ind på dashboardet, der ser ud som på billedet nedenfor.
Updraftplus
Sidst men ikke mindst bør du installere Undraftplus, hvis ikke du da ikke allerede har gjort det. Plugin’et bruges ganske enkelt til at tage backup af din side. Dette er særligt praktisk, hvis der skulle opstå tekniske problemer, eller du ønsker at gendanne en tidligere version. Backup af siden kan gemmes i eksempelvis Google Drive eller Dropbox. Der findes både en gratis og en betalt version, der koster fra $70.00 pr. år.
Alle plugins kan findes, downloades og installeres ved en simpel Google søgning. Du kan også få adgang til de mere end 58.000 plugins gennem WordPress’ plugin bibliotek, eller ved at vælge plugins -> tilføj nyt direkte i CMS’et.